^
  • Great Ocean Road med guide

    Oplev Great Ocean Roads mange seværdigheder på en guidet luksustur langs den smukke kyststrækning.

  • Great Ocean Road med guide

    Oplev Great Ocean Roads mange seværdigheder på en guidet luksustur langs den smukke kyststrækning.

Great Ocean Road med guide

3 dage fra kr. 7.920

Dette er ikke nogen almindelig tre-dagestur til Great Ocean Road med guide. Ikke blot bor og spiser du ualmindelig godt undervejs. Du rejser i en lille gruppe, og programmet byder på en række spændende naturoplevelser, du sjældent finder på ture til Great Ocean Road. Kig efter vilde koalaer med en koalaforsker, søg efter kænguruer og emuer i det bløde aftenlys, udforsk tempererede regnskove, og hold udkig efter myrepindsvin og papegøjer i de åbne landskaber ved Port Campbell National Park. Den dygtige naturguide er ekspert i at finde og fortælle om de fascinerende dyr, du møder på din vej. Så der er lagt op til en oplevelse langt udover det sædvanlige.

Du bestemmer selv hvilke oplevelser, du vil have på din rejse. Lad dig inspirere, og tag en snak med en, der har været der.

Få et tilbud

Program

Australien - Koala

Dag 1: Koalaer og kænguruer

Tidligt om morgenen bliver du hentet på hotellet, og inden længe har du lagt Melbournes forstæder bag dig. Dagens første mål er You Yangs Park, hvis stenede, skovklædte landskaber er hjem for blandt andet kookaburras, kakaduer og vilde koalaer. Koalaerne kan være svære at finde i vild natur, men med hjælp fra en lokal koala-forsker er der gode chancer for at se de bedårende dyr i deres naturlige omgivelser. Guiden fortæller meget mere om koalaerne, og om det store arbejde der bliver gjort for at redde koalaerne, der er langt mere truede, end mange går og tror. Derfor går en del af turens pris til Koala Clancy Foundation, der arbejder for at sikre koalaernes levesteder. 

Efter en picnic-frokost går eftermiddagen med at kigge efter kænguruer og fugle i de nærliggende åbne græssletter og skove, hvor også emuer og papegøjer holder til. Din guide er ekspert i dyrelivet, hvilket ikke blot højner chancen for at se det rige dyreliv, du lærer også en masse om dyrene undervejs. Dagen slutter i den lille outback-by Little River, hvor du indlogeres på et hyggeligt og luksuriøst Bed & Breakfast. Middagen serveres på den lokale pub, hvilket i sig selv er en ægte australsk oplevelse.

Dag 2: Langs Great Ocean Road

I dag venter nogle af verdens mest spektakulære kyststrækninger, når du følger Great Ocean Road. Her slår mægtige bølger ind mod kysten og skaber en række forunderlige klippeformationer. Mest berømt er De 12 Apostle, men du har mange flere storslåede landskaber i vente langs disse kyster, der har drillet søfolk i århundreder. Også væk fra kysten venter store naturoplevelser. Sammen med naturguiden udforsker du de tempererede regnskove i Otway National Park, hvor enorme bregner og rislende vandløb fylder skovbunden. Fortsæt gennem Port Campbell National Parks åbne hedelandskaber, der er hjem for blandt andet myrepindsvin, små kænguruer, firben og et væld af farvestrålende fugle.

Igen i aften overnattes på et luksuriøst Bed & Breakfast. Denne gang i Port Campbell.

Australien - victoria - Great Ocean Road

Dag 3: Western Plains mod Melbourne

Nyd det sidste vue ud over kysten, der ligger badet i det dramatiske morgenlys, inden kursen sættes tilbage mod Melbourne. Ruten tager dig henover de vidtstrakte græssletter kaldet The Western Plains. Dette område blev skabt af vulkansk aktivitet fra ikke mindre end 7000 vulkaner. I dag er vulkanerne ikke længere aktive, men græs pibler frem af den rige vulkanske jord og skaber fantastiske savanneagtige græsgange. Især får har gode kår, og The Western Plains er blandt de vigtigste ulddistrikter i verden. På vejen stoppes ved en udslukt vulkan, hvor du fra toppen kan se flere af de hundredvis af vulkankratere, der ligger spredt rundt på sletterne. Senere passerer du Lake Corangamite. Søen er den største permanente sø i Australien, og fuglelivet langs bredden er ofte særdeles rigt. Sidst på eftermiddagen dukker Melbourne op forude, hvor du bliver sat af ved dit hotel.

Pris pr. person

3 dage fra kr. 7.920

Prisen inkluderer

  • Fuldt program som beskrevet
  • Transport i minibus (max 8 pers.)
  • 2 nætter på hyggeligt B&B
  • 2 x morgenmad, 2 x frokost, 2 x middag