^
  • Dagstur til Yarra Valley

    Tag på en skøn dagstur i Victorias berømte vinområde Yarra Valley.

Dagstur til Yarra Valley

Yarra Valley, som ligger lige nord for Melbourne, er delstaten Victorias berømte vinområde. Yarra Valley er kendt for sine kvalitetsvine, sin specielle madkultur og sine fantastiske landskaber, så du kan se frem til en dag, hvor du forkæler smagsløgene i smukke omgivelser.

Første stop er Steels Gate Winery, som ligger ved Dixons Creek. Her er atmosfæren afslappet, og rammerne er perfekte til at smage de fantastiske vine, der produceres her. Fortsæt til Balgownie Estate, hvor en dejlig gourmetfrokost og et godt glas vin venter. Efter frokosten går turen videre til den charmerende gård Yering Farm Vineyards, hvor man anvender traditionelle metoder og redskaber til at fremstille vinen. Dagen afsluttes med et besøg på det franske champagne-foretagende Moet & Chandon's australiske vingård Domaine Chandon. Du får en guidet rundtur, der meget passende fuldendes med et glas mousserende vin. 

 

Du bestemmer selv hvilke oplevelser, du vil have på din rejse. Lad dig inspirere, og tag en snak med en, der har været der.

Få et tilbud

Pris pr. person

Dagstur fra kr. 820

Prisen inkluderer

  • Besøg på Steels Gate Winery
  • Besøg på Yering Farm Vineyards 
  • Besøg på Balgownie Estate inkl. gourmet frokost med et glas vin, te eller kaffe
  • Besøg på Domaine Chandon
  • Transport i bus