^
  • Dagstur til Fraser Island i Hummer

    Fra Hervey Bay går turen til verdens største sandø Fraser Island, som du skal opleve i en Hummer.

Dagstur til Fraser Island i Hummer

Du kan roligt glæde dig til en helt unik oplevelse, når turen går fra hotellet i Hervey Bay mod Fraser Island. Her står en chauffør klar med en Hummer, og inden længe triller du ad de sandede hjulspor i den enorme luksusbil. Du har god plads, for der er maksimalt fire passagerer på turen.

Selvom Fraser Island er verdens største sandø, er både vegetationen og dyrelivet forbavsende rigt. Høje træer og frodige bregner dækker store dele af øen. Fugle flyver fra gren til gren, og Fraser Island er måske det bedste sted i hele Australien at opleve dingoer i fri natur. Skjult mellem den tætte vegetation ligger smukke ferskvandssøer, hvoraf især Lake McKenzie er et storslået syn med sit dybblå vand og kridhvide sand. Du oplever også det smukke vandløb Eli Creek og kører ad stranden Seventy-Five Mile Beach, der er så lang og bred, at mindre fly kan lande på den. Skibsvrag langs stranden fortæller historien om de farlige strømme og sandrev ud for kysten, der har kostet mange sømænd livet gennem tiderne. Det mest berømte vrag er skibet Maheno, som du besøger, inden turen fortsætter til skoven ved Central Station samt de farvede sandklipper The Pinnacles. Formiddagste, frokost og en eftermiddagssnack med champagne og jordbær serveres i løbet af dagen, og drikkevarer såsom vand, vin, øl, juice, sodavand og kaffe er med i prisen. Først ud på eftermiddagen går turen tilbage mod færgelejet, hvor færgen mod fastlandet ligger klar til afgang.

 

Du bestemmer selv hvilke oplevelser, du vil have på din rejse. Lad dig inspirere, og tag en snak med en, der har været der.

70 12 50 11

Pris pr. person

Dagstur fra kr. 1.600

Prisen inkluderer

  • Afhentning og aflevering ved hotel i Hervey Bay
  • Transport på Fraser Island i Hummer Jeep 
  • Færge 
  • Dygtig guide
  • Kaffe/te
  • Frokost
  • Drikkevarer