^
  • Australien - Queensland - Cape Tribulation
    Cape Trib, Mossman og Daintree

    Udforsk naturskønne Cape Tribulation og Mossman Gorge, mød de lokale aboriginals, og se krokodiller ved Daintree River.

  • Cape Trib, Mossman og Daintree

    Udforsk naturskønne Cape Tribulation og Mossman Gorge, mød de lokale aboriginals, og se krokodiller ved Daintree River.

Cape Trib, Mossman og Daintree

Du bliver hentet i bus fra morgenstunden i Cairns og kører nordpå langs kysten mod Mossman Gorge Centre. Her bliver du budt velkommen af det lokale Kuku Yalanji-folk, der fortæller om deres urgamle kultur, inden du fortsætter ind i en af verdens ældste regnskove. Sammen med en lokalkendt guide udforsker du en smuk jungleflod, der flankeres af store kampesten og tæt vegetation. Mange fugle og andre dyr holder til langs floden, men det er i lige så høj grad landskaberne, der imponerer. 

Fra Mossman Gorge fortsætter du til Cape Tribulation, der er et af de eneste steder i verden, hvor regnskov møder koralrev. Der er tid til en gåtur på stranden og til at nyde udsigten over Great Barrier Reef fra udsigtspunktet, Kulki, inden frokosten serveres i regnskovens omgivelser. Herefter fortsætter turen til Alexandra Lookout, hvor du belønnes med en fantastisk udsigt over Daintree River, Snapper Island og havet i det fjerne. Daintree River er dog først og fremmest berømt for sit dyreliv, som du oplever på en smuk sejltur ad floden. Hvilke dyr, du oplever, er naturligvis et spørgsmål om held. Men der er gode chancer for at se de store saltvandskrokodiller, der lurer i vandskorpen. Tilbage på landjorden går turen tilbage mod Cairns, hvor du ankommer først på aftenen. 

Du bestemmer selv hvilke oplevelser, du vil have på din rejse. Lad dig inspirere, og tag en snak med en, der har været der.

70 12 50 11

Pris pr. person

Dagstur fra kr. 1.230

Prisen inkluderer

  • Heldagstur i firehjulstrækker
  • Daintree Discovery Centre inkl. morgente, en guidet tur, Rainforest Canopy Tower, Arial Walkway
  • Cape Tribulation Beach og Boardwalk
  • Frokost i regnskoven
  • Daintree River Cruise