^
  • Rejser til Kakadu National Park

    Vi sammensætter din rejse til Kakadu i Australien helt efter dine ønsker. Lad dig inspirere, og tag en snak med en, der har været der.

Rejser til Kakadu National Park

Nationalparken Kakadu bugner af enestående kultur- og naturoplevelser og er en af Australiens mest overset perler.

Bad i fantastiske vandfald, vågn op til lyden af skrattende papegøjer, og kig efter enorme saltvandskrokodiller i vandskorpen. Nationalparken Kakadu bugner af naturoplevelser. Men området er også rig på Australiens traditionelle kultur. Derfor er Kakadu et af de meget få steder, der er indskrevet på UNESCO’s liste over verdensarv for både sin kultur og natur.

Natur og dyreliv

Kakadu er et ægte vildnis med vidtstrakte vådområder, gyldne klipper og brusende vandfald. Dyrelivet i Kakadu er ekstremt rigt, selv af australske standarder, og alt fra kænguruer og kakaduer til dingoer og vilde heste lever her. Det samme gør nogle af verdens største saltvandskrokodiller, som du kan opleve på en sejltur på Yellow Waters og i Mary Wetlands. Eller sæt firehjultrækket på prøve, og udforsk de afsidesliggende vandfald Twin Falls og Jim Jim Falls, hvor rejsestøvet kan vaskes af i naturlige swimmingpools omgivet af den vilde natur. 

Klippemalerier i Kakadu

I mere end 40.000 år har mennesket levet med og af disse landskaber, og Kakadu er et af de bedste steder at opleve Australiens oprindelige kultur. Både i form af de nulevende aboriginals, der stadig spiller en rolle i beskyttelse af parken. Men i høj grad også i de fantastiske klippemalerier ved Nourlangie Rock og Ubirr Rock, der er fuld af legender fra den lokale mytologi. 

Vi tilpasser rejsen til dig

Nedenfor ser du nogle forslag til, hvordan en rejse til Kakadu i Australien kan se ud. Her kan du finde masser af inspiration til, hvordan din personlige rejse skal sammensættes.

Ring på 70 12 50 11eller send en forespørgsel, når du har brug for en snak med en rejsekonsulent, som har været der selv. Så tilpasser vi sammen rejsens varighed, rute og oplevelser til dine ønsker.

Kort