^
  • Vild natur omkring Cairns

Vild natur omkring Cairns

Nogle gange behøver man ikke rejse til verdens ende for at opleve vild og uberørt natur. Ofte er det nok bare at dreje ned ad en sidevej og køre en anden vej end alle de andre. Det oplevede MyPlanets Australien-ekspert Margit Jensen i Cairns, da hun valgte at lægge kysten, strandene og Great Barrier Reef bag sig og i stedet drage ind i landet. 

”Wow”, var mit første umiddelbare indtryk, da jeg stod i restauranten på Rose Gums Wilderness Retreat og så udover trætoppene, der strakte sig som et ubrudt grønt tæppe mod de lave bjerge i horisonten. Den store udendørs terrasse var bygget på pæle, så jeg var helt oppe i øjenhøjde med trækronerne, hvor en flok papegøjer hoppede fra gren til gren. Da jeg stod der, var det svært at forstille sig, at vi havde forladt Cairns for mindre end to timer siden. 

En oase i regnskoven

Man kommer ualmindelig tæt på naturen på Rose Gums i hjertet af Atherton Tableland. Hver af de blot ni villaer er bygget på pæle mellem trækronerne, og der er altid mindst 100 meter til nærmeste nabo. Selv restauranten er hævet højt over skovbunden, så man kommer derop, hvor livet i en regnskov først og fremmest forgår. Men selvom man er omgivet af vild natur, behøver man ikke gå på kompromis med komforten. Hver villa byder på masser af plads, samt faciliteter såsom spa-bad, fuldt køkken, ildsted og bløde senge. Der er naturligvis også grill – det er jo Australien – samt en privat terrasse, hvorfra man kan nyde omgivelserne i fred og ro.  

Et rigt dyreliv

Villaerne er lækre, og jeg siger normalt aldrig nej til forkælelse i skønne omgivelser. Men det var naturen, vi først og fremmest var kommet for at opleve. Så efter indlogering fandt vi vandreskoene frem og begav os ud på vandrestierne gennem regnskoven. Dyrelivet i skoven er særdeles rigt. Både sugar gliders, possums og fruit bats lever mellem træerne. Det samme gør forskellige kænguruer, mere end 160 fuglearter samt de sky og forunderlige næbdyr, der søger føde i skovens søer og vandløb ved tusmørketid. 

En nat i trækronerne

Vi fortsatte dybere ind i skoven mellem skrattende papegøjer og farvestrålende sommerfugle. En enkelt skildpadde blev det også til, da vi krydsede et lille vandløb, og et andet sted fik vi øje på en flok kænguruer, der lå og hvilede sig under et træ. Tiden fløj af sted, og inden vi vidste af det, var det tid at vende tilbage mod lodgen. 

Her var der dækket op til middag på restaurantens store, udendørs terrasse, og efter en tur i spa-badet kunne vi sætte os til rette i den lune aftenluft omgivet af skovens lyde. Det er muligt at lave mad selv i sin villa, hvis man ønsker det. Men denne aften lod vi kokkene om madlavningen, og det kom vi ikke til at fortryde. Så vi var både mætte og veltilpasse, da vi senere gik tilbage mod vores villa i trætoppen. 

Verdens mindste kænguru

Næste morgen vågende vi til lyden af skrattende fuglestemmer. Jeg kiggede forsigtigt ud på terrassen, hvor en flok farverige rainbow lorikeets havde slået sig ned på gelænderet. De gik dog hurtigt på vingerne, da de fik øje på mig, og fortsætte deres højlydte søgen efter føde dybere inde i skoven. Vi havde valgt at stå tidligt op for at deltage i den daglige morgengåtur med lodgens naturvejleder. Hvad man ser, er altid et spørgsmål om held. Men vi havde heldet med os, og foruden forskellige fugle, fik vi øje på den såkaldte musky-rat kangaroo. Dette er den mindste kænguru-art i verden. Man mener også, at det er den ældste kænguru-art, hvilket måske er grunden til, at den går mere på fire ben end andre kænguruer. 

Tilbage på lodgen er vores køleskab blevet fyldt op med lokale råvarer, så vi kan nyde en lækker morgenmad på vores private terrasse. Vi kunne sagtens have brugt en nat eller to mere på Rose Gum for at få det fulde udbytte ud af stedet. Men flere eventyr ventede forude. Så vi tog afsked med værtsparet og satte os til rette i bilen med kurs mod Undara Volcanic National Park dybere ind i landet. 

Lava-tunnelerne i Undara 

Gradvist ændrede landskaberne karakter. De frodige skovklædte bjerge fladede ud og blev erstattet af flade, tørre vidder under en høj, blå himmel. Områdets største naturskabte attraktion er dog ikke så let at få øje på. For den findes under jorden. For ca. 190.000 år siden skabte et gigantisk vulkanudbrud mægtige lavastrømme, der banede sig ned gennem gamle flodløb og formede en række underjordiske tunneler. Nogle af disse passager ligger lige under jordoverfladen, og det øverste stenlag er flere steder kollapset, så det er muligt at komme ned i de underjordiske gange. 

”Det er denne vej”, viste guiden og gjorde tegn til, at vi skulle følge efter. Vi havde stadig luft over hovedet, men nu kunne vi se den enorme åbning i jorden foran os. ”Vi får brug for lygter derinde”, fortsatte han med en tydelig australsk accent, og rakte os hver en lommelygten. Vi tændte lygterne og trådte forsigtigt ind i hulen. Det tog lidt tid, før vores øjne havde vænnet sig til mørket. Men snart begyndte stenmurene omkring os at træde frem, og det gik op for os, hvor gigantisk et rum, vi stod i. Guiden kunne tydeligvis se, hvad vi tænkte. ”Den længste lavatunnel i dag er 1,3 kilometer lang, 22 meter bred og 11 meter høj”, fortalte han. ”Men engang strakte tunneller som denne sig over 100 km under jorden.” Vi gik dybere ind i mørket for bedre at kunne fornemme de enorme dimensioner, og snart var vi helt opslugt af den underjordiske verden. 

Overnatning i et tog

Tilbage udenfor i det skarpe, australske sollys var det tid at indlogere sig på vores hotel for natten. Undara ligger meget langt væk fra alting. Men det til trods findes her et af Australiens mest særprægede hoteller. Hotellet er indrettet i en serie fine gamle togvogne, der står spredt rundt i de tørre bushlandskaber. Vognene er naturligvis moderniseret, og nogle byder endda på eget bad og toilet. Vel at mærke uden at den gamle sjæl er gået tabt. 

Næste morgen vågende vi til duften af bacon og frisklavet kaffe. Solen stod stadig lavt på himlen, og nattens sidste stjerner glimtede svagt over den australsk outback. Denne morgen stod på ’bush-breakfast’, hvilket vil sige morgenmad omkring bålet. Vi tog plads og nød følelsen af at mærke naturen vågne omkring os. Kaffekanden hang og dinglede over gløderne, og inden længe sad vi med hver vores tallerken med bacon, æg, bønner og alt, hvad der ellers hører sig en ægte morgenmad til i outbacken.     

Sådan er Australien fuld af overraskelser. Jeg har rejst meget i Australien ad mange omgange. Men landet har en fantastisk evne til at blive ved med at overraske. Netop som man tror, at man har set det hele i et givent område, falder man over steder som Rose Gums og Undara. Hvilket kun får én til at spekulere over, hvilke andre fantastiske oplevelser, der ligger venter i dette mægtige land.