^
  • Utzons operahus i Sydney

Utzons operahus i Sydney

Mange rejsende i Australien og langt de fleste i Sydney slår et smut forbi byens berømte operahus, der ligger smukt ud til den store, naturlige havn. Men det kan i høj grad anbefales at gå et skridt videre og tilmelde sig en af de guidede rundvisninger i operahuset, der giver en dybere forståelse for, hvor unik denne bygning virkelig er. Selv historien om bygningens tilblivelse lyder næsten som manuskriptet til en Hollywood-film.

Der var mange gode bud blandt de 232 indsendte forslag, da en arkitektkonkurrence om Sydneys nye operahus blev udskrevet i 1955. Deriblandt en ualmindelig vovet tegning fra en ukendt dansk arkitekt. Vel at mærke en arkitekt uden nogen større bygningsværker bag sig, som aldrig havde sat fod i Sydney, og som ikke med sikkerhed kunne sige, om bygningen overhovedet kunne bygges.

Så umiddelbart så oddsene ikke lovende ud for Jørn Utzon. Hans tegninger blev da også afvist til at starte med, og Operahuset i Sydney ville se meget anderledes ud i dag, havde det ikke været for arkitekten Eero Saarinen, der sad med i dommerpanelet. Han så noget i Utzons tegninger, der fangede ham. Ikke blot var designet fuldkommen unikt. Utzon havde også sørget for, at bygningen så spektakulær ud fra alle vinkler. Også ovenfra, hvilket ikke var uvæsentligt med den trafikerede Sydney Harbour Bridge lige ved siden af. Det lykkedes Eero Saarinen at overbevise de andre dommere, og pludselig stod den unge, danske arkitekt i spidsen for det enorme projekt.

Masser af udfordringer

I 1959 var alt klar, og 10.000 arbejdere gik i gang med byggeriet. Humøret var højt, og Utzon tog australierne med storm med sit flotte udseende og charmerende væsen. Tidsplanen var sat til 4 år og budgettet lød på syv millioner australske dollars.
Men inden længe begyndte de første problemer at melde sig. Især tagkonstruktionen voldte problemer, og det stod hurtigt klart, at hverken tidsplan eller budget ville komme til at holde. Tiden gik, og fra 1957 til 1963 forsøgte man sig med mindst 12 forskellige fremgangsmåder. Men uden held. Taget kunne bare ikke holde sig selv. Det var først da Utzon en dag sad og pillede en appelsin, at løsningen kom til ham. Komponenterne skulle udskæres som en stor kugle. Præcis som skallerne på den appelsin, han sad med. Det blev et vigtigt gennembrud. Men det var ikke nok.

Utzon går i vrede

Mens Utzon og ingeniørerne kæmpede med taget, begyndte stemningen at vende politisk. Lokalregeringen pressede hele tiden på for at komme videre, hvilket til tider resulterede i dårlige løsninger og endnu flere forsinkelser. I 1965 blev en ny regering valgt for delstaten New South Wales, hvor Sydney er hovedstad, og denne var ikke venlig stemt over for det dyre projekt. Dråben kom i 1966, kassen blev lukket i og udbetalingerne til byggeriet stoppede. Trods demonstranter gik på gaderne i Sydney for at få Utzon til at blive, havde han fået nok. Han opsagde sin stilling og forlod Sydney og den ufærdige bygning.

Et moderne ikon

Andre arkitekter overtog arbejdet, hvilket resulterede i afvigelser fra Utzons oprindelige tegninger. Men langsomt tog bygningen form, og endelig i 1973 kunne Dronning Elizabeth II indvie det færdige operahus. På det tidspunkt havde byggeriet taget 10 år længere end planlagt, og regningen var løbet op i 14 gange det oprindelige budget. Hvilket til dels blev finansieret af et stort nationalt lotteri.
Utzon selv var ikke til stede ved indvielsen, og han blev ikke nævnt ved lejligheden. Først i 1999 blev Utzon genforenet med sit mesterværk, og i årene der fulgte, stod han bag flere renoveringer af bygningen. Deriblandt et rum, der i dag bærer hans navn. På det tidspunkt var Operahuset blevet et af de mest genkendelige og berømte bygningsværker i verden. En arkitektonisk milepæl i det 20. århundrede og et ikon på Sydney.

3 sjove facts om Operahuset
  • Orglet i den store koncertsal har 10.154 rør, og det tog 10 år at bygge.
  • I 1980 blev Arnold Schwarzenegger udnævnt som Mr. Olympia i koncertsalen.
  • I starten af 1980'erne blev operahuset også brugt til boksekampe. Deriblandt en kamp mellem Kenny Salisbury og Alex Temelkov, der endte i et masseslagsmål.