^
  • Krydstogt ved Great Barrier Reef

Krydstogt ved Great Barrier Reef

Oplev det bedste af Australiens Great Barrier Reef, fantastisk regnskov og private tropiske øer på et 4 eller 5 dages krydstogt fra Cairns. På Coral Princess vågner du hver morgen op et nyt sted på Great Barrier Reef, og du har både revet, regnskov og de tropiske øer lige uden for vinduet. Der bliver rig mulighed for at snorkle eller dykke fra skibet eller direkte fra strandene på enten Lizard eller Pelorus Island. Mange af vores rejseforslag til Australien tager dig til Great Barrier Reef, se vores rejseforslag til Australien samt vores rejser til Queensland.

Ombord på skibet er også en marinebiolog, som vil tage dig med på ture i glasbundsbåden. Slap af på skibets dejlige soldæk og nyd den fantastiske mad i restauranten. Du indlogeres naturligvis i din egen kahyt med bad og toilet.

Hvorfor tage på krydstogt ved Great Barrier Reef?

  • Et krydstogt med Coral Princess giver dig en fuldendt oplevelse på koralrevet.
  • Med et maks. på 50 passagerer er stemningen afslappet og der er tid til også at slappe af
  • Du oplever områder af revet, hvor der ikke kommer andre turister
  • Ekspertguider og biologer ombord gør cruiset til en lærerig oplevelse
  • Du har langt mere tid på revet end på en éndags tur
  • Alle måltider og næsten alle aktiviteter - og naturligvis alle overnatninger er inkluderet i prisen

Du har flere valgmuligheder:

Cairns - Pelorus Island - Cairns krydstogt
3 nætter - afgang hver fredag

Der er afgang fra Cairns, hvorfra turen går mod syd. Oplev det farverige koralrev og de tropiske fisk på Thetford Reef og Sudbury Cay. På den private ø, Pelorus Island, inviteres du på ægte australsk BBQ, og på Dunk Island skal du på en guidet gåtur i regnskoven. På Fitzroy Island kan du gå direkte fra stranden ud til revet, og når du cruiser gennem Hinchinbrook kanalen, skal du holde udkig efter delfiner, søkøer og skildpadder.

Se vores fire-dages krydstogt til Great Barrier Reef.

Cairns - Lizard Island - Cairns krydstogt
4 nætter - Afgang hver mandag

Fra Cairns går turen mod nord, hvor du tilbringer to hele dage ved de sjældent besøgte Ribbon-rev, som har nogle af revets smukkeste og mest uberørte koraller. På tropeøen Lizard Island er der tid til en guidet vandretur til øens udsigtspunkt, eller du kan nyde stranden, hvorfra du kan gå direkte ud til revet. Besøg også Cooktown, hvor Kaptajn Cook lagde til i 1770 og se kænguruer i byens botaniske have.

Se vores fem-dages krydstogt til Great Barrier Reef.

Eksotiske øer
Revet kan også opleves fra en af de mange eksotiske øer, som ligger på eller lige ved Great Barrier Reef. Nogle steder kan du endda bo direkte på koralrevet. Alle steder er strandene hvide, og vandet varmt, så rev-oplevelsen kan fint kombineres med en badeferie. Her et lille udvalg af vores øer - men ring til os på 70 12 50 11, hvis du vil have en ø-oplevelse; der er mange flere at vælge imellem.

Heron Island
Her bor du på en ægte koralø beliggende direkte på Great Barrier Reef. Du kan snorkle på revet direkte fra stranden, og strandene er kridhvide og indbyder til afslapning. En rigtig familie-ø direkte på revet

Lizard Island
Lizard Island er den nordligeste ø i Great Barrier Reef - også her kan du snorkle direkte fra stranden. Lizard Island byder på en 5-stjernet luksusoplevelse for alle sanser!