^
  • Guide: Australien i børnehøjde

Guide: Australien i børnehøjde

Rejser du til Australien med dine børn, så får du en usædvanlig oplevelse. Australien er et fantastisk rejseland for både børn og voksne. Australierne er imødekommende, og landet er på en gang både meget velkendt og meget anderledes. Her kan ungerne få cornflakes til morgenmad og vandet kan drikkes fra hanen. Samtidig er naturen milevidt fra noget, vi kender herhjemmefra. Dyrene findes ikke mage til andre steder i verden, og landet har noget af verdens ældste kulturhistorie.

Se MyPlanets familieferier til Australien eller se vores mange oplevelser i Australien.

Tips til Australienrejsen med børn

  • Bo så vidt muligt steder med pool. Både børn og voksne vil elske en afslappende, vandplaskende dag ved poolen.
  • Vælg hoteller med egen balkon eller terrasse. Når børnene er puttet, kan de voksne nyde et godt glas vin på balkonen til lydene af den australske tropenat.
  • Bryd flyrejsen op med et stop undervejs. Singapore byder f.eks. på et stort udvalg at af børnevenlige oplevelser.
  • Overvej om en camperferie er noget for jer. Her har I "huset" med jer, og kan stoppe hvor og når I vil. Fyld køleskabet godt op, så I kan holde frokost, når de mindste maver knurrer af sult.
  • Husk at alle skal have noget ud af rejsen. Der skal være tid til både børne- og voksenoplevelser. Foregår "voksenoplevelsen" med guide, så kan I overveje at få jeres egen guide. Det er lidt dyrere, end hvis I følges med en større guppe - til gengæld kan I stoppe, når de mindste ben bliver trætte, eller hvis børnene også bliver begejstrede og stiller spørgsmål.