^
  • Cathay Pacific - Verdens bedste

Cathay Pacific - Verdens bedste

Få en fabelagtig start på din drømmerejse allerede i luften, når du flyver ud på eventyr med et af verdens bedste luftfartsselskaber, Cathay Pacific.

Service i verdensklasse
Luftfartsselskabet Cathay Pacific har senest i 2014 og tre gange tidligere modtaget titlen som ”Verdens bedste luftfartsselskab”. Og med sine 148 fly og ruter til 188 destinationer i hele verden er det Hongkong-baserede luftfartsselskab et oplagt valg, når rejsen går østpå på en af vores rejser til New Zealand eller rejser til Australien.

Allerede i lufthavnen bliver du mødt af et personale, der arbejder ud fra filosofien ”Service Straight From The Heart”, hvilket meget vel kan være grunden til, at selskabet for fjerde gang får tildelt den flotte titel, som et af verdens bedste. Også ombord på flyet har personalet tydeligvis taget filosofien til sig. De er imødekommende, venlige og professionelle, og gør hvad de kan, for at gøre din rejse så behagelig som mulig. Se blandt andet vores rejse, New Zealand med Hongkong og Fiji.

Opgrader til Premium Economy
På Cathay Pacifics økonomiklasse kan du læne dig tilbage og slappe af i de behagelige sæder. Mad og drikkevarer er inkluderet i billettens pris samt din egen 9 tommer tv-skærm. Her kan du nyde mange timers underholdning i form af enten musik eller film, og du kan i øvrigt koble din tablet eller smartphone til skærmen.

Vil du gerne opgradere fra økonomiklasse, har Cathay Pacific et rigtig godt alternativ kaldet Premium Economy. Her får du bedre plads og lidt ekstra luksus som for eksempel et noise-cancelling headset, der sikrer dig en afslappende rejse uden uønskede forstyrrelser. Desuden har du med en Premium Economy billet i hånden lov til at checke 5 kg ekstra bagage ind, så du kan få lidt mere med dig på rejsen eller tage lidt ekstra minder og souvenirs med hjem.

Oplev Østens mystik i Hongkong
Cathay Pacific blev grundlagt i 1946 og har base i Hongkong. Her kan du også passende gøre stop en dag eller to, inden du rejser videre mod New Zealand eller Australien. 

Storbyen Hong Kong byder på en smuk blanding af Østens mystik og moderne vestlig arkitektur, og der er mulighed for både kulturelle oplevelser og underholdning i verdensklasse. Oplev blandt andet udsigten over Hongkong fra Victoria bjerget, og bliv klogere på Hong Kongs historie på et af de mange museer. Lad dig forføre på et marked, eller besøg en af de mange imponerende forlystelsesparker, inden du fortsætter din rejse østpå med Cathay Pacific.