^
  • 3 gode udflugter fra Sydney

3 gode udflugter fra Sydney

Det er værd at krydre rejsen til Sydney med nogle af de mange forskellige oplevelser, der venter omkring byen. Vi har her samlet tre gode udflugter fra Sydney, hvor man både kommer omkring Australiens fantastiske natur, historiske vinområder og fascinerende dyreliv.  

Blue Mountains dagstur

På en dagstur til Blue Mountains kommer du helt tæt på Australiens vidunderlige natur og unikke dyreliv. De dramatiske bjerglandskaber i Blue Mountains National Park er på UNESCO’s verdensarvsliste og har fået sit navn efter eukalyptustræerne, der udskiller en olie fra bladene, som ofte giver et blåt skær over området. I Blue Mountains er dyrelivet utroligt rigt, og det er ikke usandsynligt at se både kænguruer, papegøjer og et hav af andre spændende dyr. Du besøger også det spektakulære Wentworth Falls samt den berømte klippeformation The Three Sisters, hvor der er rigelig med tid til en kaffepause eller en gåtur i området. Vejen lægges desuden forbi Waradah Aboriginal Cultural Centre, hvor du får en god indsigt i den lokale aboriginal-kultur og oplever en traditionel stammedans. Eftermiddagen bruges blandt koalaer og kænguruer i Featherdale Wildlife Park, inden turen afsluttes med et Harbour Cruise tilbage til Sydney.

Læs mere om vores udflugter Blue Mountains Dagstur og Vandring i Blue Mountins

Vintur til Hunter Valley

I det berømte vinområde Hunter Valley kan du se frem til en dag fyldt med smagsoplevelser, enestående landskaber og passionerede vinmagere. Fra Sydney går turen over Harbour Bridge med en fantastisk udsigt til Operahuset, hvorefter du oplever skiftende landskaber med sandstensklipper, floder, bjerge og eukalyptustræer, inden du når frem til Hunter Valley. Det var områdets vine, der for alvor fik sat Hunter Valley på gourmetens verdenskort, og i regionen findes mange fantastiske vine med hver sit særpræg. På turen besøger du adskillige boutique-vingårde, hvor der er rig mulighed for at smage på den seneste høst og sludre med de lokale vinmagere. Du kommer desuden bag kulisserne på en af vingårdene og oplever, hvordan en moderne vingård fungerer. 

Læs mere om vores Vintur til Hunter Valley

Wildlife-tur fra Sydney

Denne safaritur er perfekt for dyreelskere og for dem, der ønsker at komme helt tæt på Australiens mest ikoniske dyr i fri natur. Sammen med en erfaren guide går turen mod bush-området syd for Sydney, hvor du sammen kigger efter koalaer, kænguruer og farverige papegøjer. Emuer lever her også, og er du rigtig heldig får du måske øje på et af de sky næbdyr, der søger føde i vandløb og søer. Naturen i området er intet mindre end enestående, og det meste af turen foregår i firehjulstrækker, så du har mulighed for at komme væk fra vejene og dybt ind i naturen. Naturen opleves naturligvis også til fods, hvilket giver en helt anden oplevelse end fra bilerne. Efter aftensmad findes lommelygterne frem, så du kan kigge efter nat-aktive dyr, der dukker op efter mørkets frembrud. Mange dyr i Australien er aktive om natten. Så hold øje med blandt andet vombatter, opossummer og flyveegern. 

Læs mere om vores WIldlife-tur fra Sydney