^
  • Australien - Queensland - Cape Tribulation
    Australien med guide

    16 dage fra kr. 45.200

  • Australien med guide

    16 dage fra kr. 45.200

  • Australien med guide

    16 dage fra kr. 45.200

  • Melbourne, Australien
    Australien med guide

    16 dage fra kr. 45.200

  • Australien - New South Wales - Sydney
    Australien med guide

    16 dage fra kr. 45.200

Australien med guide

Rejs med en international gruppe og en engelsktalende guide til Australien og oplev landets største seværdigheder.

16 dage fra kr. 45.200

Pris pr. person, når 2 voksne rejser sammen
Prisen inkluderer: Fly, overnatninger og mange guidede ture

 

Australiens populære seværdigheder
Oplev Australien med en engelsktalende guide. Du rejser i en international gruppe, og kan se frem til at besøge en perlerække af Australiens største seværdigheder. Fra folkelige Melbourne til solnedgangen over Ayers Rock, og fra snorkling ved Great Barrier Reef i tropiske Queensland til Utzons berømte operahus i Sydney. Undervejs kommer du også tæt på Australiens oprindelige kultur, og du har god tid til at slappe af og udforske på egen hånd.

Førsteklasseshoteller, udflugter og middage inkluderet
Du bor tilmed godt på gode førsteklasses hoteller med den helt rigtige beliggenhed. Mange udflugter og flere middage er inkluderet i prisen, og den dygtige rejseleder sørger for, at du får mest mulig ud af din rejse til Australien. 

Lad dig inspirere, og tag en snak med en, der har været der. Så tilpasser vi rejsens varighed, rute og oplevelser til dine ønsker.

70 12 50 11

Rejsen dag for dag

Dag 1: Afrejse fra Danmark

Afrejse fra Danmark. Du flyver via stop i Østen, hvor det også er muligt at gøre ophold nogle dage inden rejsen går videre til Australien.

Det er muligt at gøre stop i Bangkok, Singapore eller Hong Kong.

Dag 2: Mellemlanding i Østen

Videre rejse.

Australien - victoria - Melbourne

Dag 3: Rundrejsen starter i Melbourne

Rundrejsen starter i fantastiske Melbourne, der er en af Australiens hyggeligste storbyer. Byen byder desuden på et rigt kulturliv, fantastisk shopping og mange fine arkitektoniske perler fra både nutiden og kolonitiden. Dagen slutter med en sjov og anderledes oplevelse, når du møder rejselederen og de øvrige medrejsende over en middag udover det sædvanlige. Middagen serveres nemlig om bord på en af Melbournes ikoniske sporvogne, der er omdannet til restaurant. Så læn dig tilbage, og nyd australsk gastronomi og vin, mens du triller gennem byens gader.

Australien - Victoria - Melbourne

Dag 4: Byvandring i Melbourne

Dagen starter med en guidet gåtur gennem det centrale Melbourne, der byder på sjove små sidegader, flotte arkader, lokale markeder, hyggelige caféer og fine parker. Eftermiddagen er til fri disposition. Besøg eksempelvis et af byens mange glimrende museer, eller tag sporvognen til den populære bydel St. Kilda, der ligger flot ned til vandet. Her finder du altid et rigt folkeliv omkring de mange butikker, caféer og restauranter.

Australien - victoria - Yarra Valley

Dag 5: Melbourne på egen hånd

Dagen er fri til at udforske Melbourne på egen hånd. Gå en tur langs floden, nyd folkelivet, og sug denne dejlige storby til dig. Eller tag på udflugt til dramatiske Great Ocean Road eller et af de mange vinområder tæt på byen. Helt andre oplevelser venter på den lille ø Phillip Island syd for Melbourne, hvor pingviner går i land hver aften ved skumringstid efter at have tilbragt dagen med at søge føde på havet. Australiens dyreliv kan også opleves i Healesville Wildlife Sanctuary, eller nyd naturen omkring Melbourne om bord på damplokomotivet Puffing Billy Steam Train.

Dag 6: Melbourne til Alice Springs

Tidligt om morgenen flyver du fra Melbourne til Alice Springs i hjertet af Australiens røde ørken. Du fornemmer straks, at dette er et helt anderledes sted. Ørkenluften er varm og tør, og klipperne langs den udtørrede flod, der løber gennem byen gløder i røde nuancer. Dagens første stop er hovedkvarteret for Royal Flying Doctor Service, hvis læger og sygeplejersker sørger for flyvende lægehjælp i Australiens fjerneste hjørner. Livet på de afsidesliggende kvægfarme er uendelig langt fra noget, vi kender i Danmark. Afstandene er enorme, og der kan let være flere hundrede kilometer til nærmeste nabo. Derfor blev børnene indtil for få år siden undervist over radio i den såkaldte School of the Air, som du også besøger i dag. Undervisningen foregår stadig over lange distancer, men nu har internettet taget over. Dagens næste stop handler om en noget ældre, men lige så banebrydende, teknologi. Ved Alice Springs historiske telegrafstation hører du den fascinerende historie om telegraflinjen, der revolutionerede kommunikationen mellem Australien og resten af verdenen i slutningen af 1800-tallet.

Aftenen byder på en ægte australsk oplevelse; grillaften under åben himmel omgivet af den australske outback. Tom og Danny Falzon byder dig velkommen på Earth Sanctuary World Nature Centre, hvor de fortæller om deres bæredygtige livsstil, mens natten sænker sig over ørkenen og bøfferne syder på grillen. 

Dag 7: Alice Springs - Uluru (Ayers Rock)

Du forlader Alice Springs fra morgenstunden med kurs mod et af turens helt store højdepunkter; Ayers Rock eller Uluru, som Ayers Rock officielt hedder i dag. Snart er du omgivet af Australiens røde ørken. Et urgammelt landskab med solbagte klipper og uendeligt fjerne horisonter. Turen fører gennem de eroderede bjergkæder og åbne sletter mod majestætiske Atila (tidligere kendt som Mount Conner), der hæver sig over ørkenen forude. Herfra varer det ikke længe, før du også kan skimte Uluru. Vel fremme ved hotellet, kan rejsestøvet vaskes af i hotellets pool, inden det er tid at nyde solnedgangen over Uluru. Oplevelsen fuldendes med et glas vin og kanapéer, mens skyggerne bliver lange, og aftensolens bløde skær får den mægtige monolit til at skifte farve fra orange til dyb rød mod den mørke aftenhimmel. Snart tændes stjernerne og forvandler himmelrummet over Australien til et funklende stjernetæppe. 

Ayers Rock, Uluru, Northern Territory

Dag 8: Uluru og Kata Tjuta

Det er stadig mørkt, når du forlader hotellet denne morgen for at nyde den spektakulære solopgang over Uluru. Monolitten er flot på afstand, men de gigantiske dimensioner fornemmes først rigtigt, når du kommer helt tæt på. Her venter en gåtur langs Uluru, hvor du hører et par af de spændende historier fra aboriginernes mytologi, der er forbundet med denne vigtige helligdom. Du kan lære meget mere om den lokale kultur på Ulurus glimrende besøgscenter, hvorefter de varme timer tilbringes tilbage på hotellet.

Efter frokost besøger du et andet af områdets ikoniske stenformationer, Kata Tjuta. Navnet betyder "Mange hoveder" eller blot "De mange", hvilket er meget velvalgt. Ved The Olgas mødes du nemlig af 36 bløde runde former, hvoraf de højeste er væsentlig højere end Uluru. Du følger en af de mange stier, der fører ind mellem de høje, eroderede bjergvægge. Kata Tjuta er ikke nær så berømt som Uluru, men efter dagens gåtur anser mange faktisk området for at være lige så imponerende som den berømte nabo. Dagen slutter med endnu en storslået solnedgang med vin og forfriskninger. Denne gang over Kata Tjuta. 

Dag 9: Ayers Rock – Cairns

Start morgenen i selskab med de lokale aboriginere fra Anangu-folket, der vil fortælle om deres kultur og lade dig prøve kræfter med de karakteristiske plet-malerier. Du maler dit eget billede, der udgør en sjov souvenir. Ud på eftermiddagen lægger du ørkenen bag dig og flyver til Cairns i det tropiske nordlige Queensland. Her indlogeres du på et af byens bedste luksushoteller med en perfekt placering lige ned til byens hyggelige promenade.

Dag 10: Cairns på egen hånd

Dagen er fri til at nyde Cairns på egen hånd. Slap af på de smukke tropestrande omkring byen, eller tag på sejltur til en af tropeøerne ud for kysten. Har du mere lyst til eventyr i land, udbydes et væld af udflugter fra Cairns. Hop på Australiens flotteste togrejse til markedsbyen Kurunda i de jungleklædte bjerge bag byen efterfulgt af en lang svævebanetur tilbage til Cairns. Eller besøg regnskovsområdet Cape Tribulation, hvor koralrevet møder regnskoven. Ved Daintree River kan du sejle gennem junglen på udkig efter enorme saltvandskrokodiller, mens Atherton Tableland byder på adskillige smukke vandfald. Cairns fine botaniske have er også et besøg værd, og hvad med en tur i luftballon over området? Mulighederne er uendelige.

Australien - Queensland - Great Barrier Reef

Dag 11: Great Barrier Reef

Denne dag byder på en fantastisk sejltur med katamaran til Great Barrier Reef.  Revet er verdens største levende organisme, og det strækker sig som en 2.600 km lang undersøisk mur ud for det nordlige Queensland. Langs hele revet myldrer det med liv, og det føles som at svømme i et gigantisk akvarium fyldt med fisk og koraler i alle tænkelige farver og faconer. Snorkleudstyr er inkluderet, og dykkerture kan arrangeres mod et mindre beløb. Foretrækker du at blive oven vande, kan koralrevet opleves gennem vinduerne fra en semi-undervandsbåd. Turen byder også på en tropisk buffet samt en præsentation af dette indviklede og meget skrøbelige økosystem, inden turen går tilbage mod Cairns sidst på dagen.

Dag 12: Cairns – Sydney

Kom helt tæt på Australiens dyr i Cairns Wildlife Dome, inden en flyvetur fører dig sydpå til Sydney, hvor du indlogeres på et lækkert hotel ved det stemningsfulde shopping- og forlystelsesområde Darling Harbour. Resten af dagen er fri til at få de første indtryk af denne smukke storby, der ligger fantastisk ned til en stor, naturlig havn. Nyd stemningen i hyggelige Darling Harbour, gå en tur gennem midtbyen, eller hop på en af de mange færger til Circular Quay, der ligger lige ved siden af Utzons berømte operahus og Sydney Harbour Bridge. Det er også ved Circular Quay, at du finder byens ældste kvarter, The Rock, samt Sydneys store botaniske have.

Dag 13: Strande, sejltur og Operahuset i Sydney

Forbered dig på en fantastisk udsigt over havet, når du begiver dig på gåben fra Tamarama Beach langs kysten. Det er en ualmindelig flot gåtur, der tager dig forbi adskillige strande, dramatiske klipper og små parker. Vel fremme ved Bondi Beach er der mulighed for at dyppe tæerne i Stillehavet og nyde stemningen på en af Australiens mest berømte strande. Turen fortsætter med en rundvisning inde i Operahusets foyer og sale, mens du hører om bygningens forunderlige historie. Senere venter en skøn frokost på en sejltur med Sydneys skyline i baggrunden. Turen fortsætter med en rundvisning inde i Operahusets foyer og sale, mens du hører om bygningens forunderlige historie.  Resten af dagen får du til at udforske de seværdigheder du selv vil se.

Australien - New South Wales - Hunter Valley

Dag 14: Sydney på egen hånd

Du har endnu en dag til at udforske Sydney på egen hånd eller tage en udflugt i området omkring byen. Det storslåede naturområde Blue Mountain byder på masser af vild natur og et rigt dyreliv. Eller besøg vinområdet Hunter Valley på en dagtur, og hils på de passionerede vinbønder, mens du smager på årets høst. Også tættere på byen byder Sydney på et væld af oplevelser. Hop i sadlen på en guidet cykeltur, eller hvad med at se det hele ovenfra fra toppen af Sydney Harbour Bridge? I Sydneys zoologiske have kan du komme helt tæt på dyrene, og trænger du til at slappe af bagefter, er Sydneys strande aldrig langt væk. Sidst på dagen mødes du igen med gruppen og rejselederen for at spise afskedsmiddag sammen på en god restaurant.

Dag 15: Afsked med Australien

Nyd morgenmaden i fred og ro, inden turen går til lufthavnen, hvor hjemrejsen begynder. Eller du kan vælge at forlænge rejsen med flere oplevelser i Australien eller måske et smut til New Zealand. Badeferie i Stillehavet er anden mulighed, og det er oplagt at bryde hjemrejsen op med et par dage i en af Asiens spændende storbyer.

Dag 16: Ankomst Danmark

Efter flyskifte ankommer du i dag til Danmark.

Kort

Pris pr. person

Rejseperiode Ved 2 voksne Ved 2 voksne og 2 børn
 Lavsæson  Fra kr. 45.200 Kontakt os for pris
 Højsæson  Fra kr. 48.700  Kontakt os for pris

 

Prisen inkluderer

  • Fly fra København til Australien tur/retur
  • Alle indenrigsflyvninger
  • Transfer til og fra lufthavne under hele rejsen (Inkluderet, når flyvningerne afgår og lander på tidspunkter i overensstemmelse med den guidede turs program)
  • Erfaren engelsktalende guide
  • Travel wallet og kort
  • 12 nætter på gode 4-stjernede hoteller med morgenmad
  • Bagageservice på alle hoteller
  • Guidet byrundtur i Melbourne
  • Besøg ved "The Royal Flying Doctors"
  • Besøg ved "School of the Air"
  • Besøg på Alice Springs telegrafstation
  • Besøg ved "The Aussie outback at earth sanctuary world nature centre"
  • 'Guidet tur fra Alice Springs til Ayers Rock
  • Solnedgang over Ayers Rock inklusiv vin og kanapéer
  • Guidet vandretur ved Ayers Rock
  • Entré til Kata Tjuta Cultural Centre
  • Guidet vandretur ved Kata Tjuta
  • Solnedgang over Kata Tjuta inklusiv mousserende vin og snacks
  • Prøv "dot painting" som er en del af den aborigine kultur og kunstarv
  • Heldagsudflugt til Great Barrier Reef inklusiv frokost
  • Guidet tur til Tamarama Beach, Bondi Beach og den botaniske have i Sydney
  • Guidet tur i Sydneys Operahus
  • Sejltur på Sydney Harbour
  • Be my guest Dinner x 1
  • Dinner with wine x 2
  • Farewell Dinner x 1
  • Fuld CO2-kompensation – læs mere her
Højsæson

Højsæson for rejser til Australien er generelt i folkeskolernes sommerferie samt fra december til marts. Australien er dog et stort land, og der er stor forskel på sæsonerne i forskellige dele af landet. Går rejsen til Sydney, Adelaide, Melbourne og den sydlige del af landet, er den australske sommer fra december til februar en populær periode. Det centrale og nordlige Australien har derimod højsæson om vinteren fra maj til september. 

Rejselængde og indhold

Rejsens varighed og indhold kan naturligvis tilpasses dine ønsker. Det samme kan antallet af rejsedeltagere.

OBS! Bemærk at alle indenrigsfly bookes sammen med den internationale billet. Derfor rejser du ikke som gruppe på indenrigsflyene.