Ægteparret Aase og Alex Hartmann tog på eventyr i motorhome gennem det sydvestlige USA. Det blev en rejse, som de varmt vil anbefale andre.
Frihed til at ændre ruten undervejs. Frihed til at improvisere. Frihed til gøre stop, hvor naturen er smukkest og vejret bedst. Ophold på gode og naturskønne campingpladser med timer i ren og frisk luft og mødet med de snakkesaglige amerikanere, som gerne deler glæder, sorger og rejsetips med fremmede.
Det er essensen af ægteparret Hartmanns rejse gennem det sydvestlige USA i motorhome, som parret gennemførte i efteråret 2010.
»Det var en fantastisk rejse. Set i bakspejlet er vi enormt glade for, at vi tog springet og kastede os ud i det,« forklarer 68-årige Alex Hartmann, der inden afrejsen havde sine betænkeligheder ved tanken om at køre motorhome i USA.
»Vi lagde blidt ud og kørte kun over korte afstande i begyndelsen. Og efter ganske kort tid var vi fortrolige med både køretøjet og vejnettet. Derefter var det ren nydelse med frihed og uafhængighed i højsædet,« uddyber han.
Turen gik fra Los Angeles ad Highway 1 til San Francisco, over Yosemite til Las Vegas og videre til Zion, Bryce og Grand Canyon for at ende, hvor den begyndte – i Los Angeles. I alt 21 dages eventyr tilrettelagt i samarbejde med MyPlanet.
Hurtigt fandt parret vej til de bedste oplevelser. De tog aldrig motorhomet ind i det store byer, men valgte i stedet guidede ture. De brugte internet til at orientere sig om campingpladserne og seværdighederne langs ruten og de gjorde flittigt brug af nationalparkernes tilbud om bustransport.
»Og så fik vi en masse hyggelige snakke med helt almindelige amerikanere undervejs. Mange viste os vej til steder, som vi selv ville have overset, så det gav rejsen et yderlige løft,« forklarer Aase Hartmann, som er 65 år. Det er parrets indtryk, at mange danskere fravælger en rejse som deres, fordi den indebærer mange ukendte faktorer. Det giver usikkerhed om, hvorvidt man kan klare det hele.
»Det handler om at skubbe lidt til sig selv. Gør man det, beriger man virkelig sit liv,« smiler Alex Hartmann, der håber, at parrets rejse kan inspirere andre til en ferie i USA i motorhome.
Se MyPlanets udvalg af rejser til USA hvis du også ønsker at opleve det naturskønne land.