^
  • Spørgsmål & Svar om din rejse
    Spørgsmål & Svar om din rejse

Her finder du svar på de mest almindelige spørgsmål om din rejse med rejsebureauet MyPlanet. Nedenstående information er vejledende, og MyPlanet kan ikke gøres ansvarlig for eventuelle uoverensstemmelser mellem det her skrevne og de aktuelle forhold.

Spørgsmål & Svar om din rejse

SPØRGSMÅLSKATEGORIER

1. VACCINATIONER OG VISUM

1.1 Hvad skal jeg have af vaccinationer?
Hvis du er i tvivl, så se mere på Statens Seruminstituts hjemmeside 

1.2 Skal jeg have visum?
Det er meget forskelligt fra land til land og afhængigt af dit statsborgerskab. Det er dit eget ansvar, at tjekke om du har behov for visum til de lande du rejser til.

1.3 Er der en speciel indrejseformular til USA?
Alle rejsende til USA skal søge om en indrejsetilladelse - kaldet ESTA. Se i øvrigt punkt 1.4.

1.4 Hvordan søger jeg ESTA til USA?
Du kan søge ESTA her. Det koster USD 14 at søge ESTA.

1.5 Skal jeg udskrive ESTA?
Nogle flyselskaber forlanger at se dokumentation for, at din ESTA-godkendelse er i orden. Derfor er det en god ide at udskrive din ESTA registrering og medbringe den på din rejse til USA.

1.6 Skal børn have ESTA?
Alle skal have ESTA. Også spædbørn.

1.7 Hvordan gør jeg med ESTA, hvis jeg krydser landegrænsen fra Canada til USA?
MyPlanet anbefaler, at du søger ESTA, såfremt du påtænker at krydse landegrænsen til USA under din rejse til Canada.

1.8 Hvordan søger jeg ESTA for en gruppe?
Du kan ansøge om ESTA for grupper her. Vælg "hjælp" øverst til højre og se følgende under "Forløb for flere ansøgninger". 

Under denne online hjælp fremgår følgende info: Hvordan kan jeg indsende en gruppe af ansøgninger? 

Inden du betaler for en ansøgning, har du mulighed for at vælge "Tilføj ny ansøgning" eller "Tilføj ubetalt ansøgning". Når du ansøger om ESTA-indrejsetilladelser for en gruppe af rejsende, skal følgende obligatoriske oplysninger om ansøgeren, som i dette tilfælde er gruppens kontaktperson, indtastes: Efternavn, Fornavn, Fødselsdato, E-mail-adresse. 
Navnet på den organisation, der foretager indbetalingen kan også indtastes, men er ikke obligatorisk. 

1.9 Er der en speciel indrejseformular til Canada?
Pr. 15. marts 2016 skal alle danske statsborgere søge om indrejsetilladelse til Canada, det såkaldte eTA. Se mere under punkt 1.10

1.10 Hvordan søger jeg eTA til Canada?
Du kan søge eTA til Canada her. Det koster 7 CAD at søge eTA.

1.12 Skal børn have eTA?
Alle skal have eTA, også spædbørn.

1.13 Hvordan søger jeg eTA for en gruppe?
Alle skal ansøge om eTA individuelt, da det ikke er muligt at sende flere ansøgninger afsted på én gang.

1.14 Skal jeg udskrive eTA?
Når din ansøgning er godkendt, skal du udskrive en kopi af dit eTA, som du fremviser sammen med dine rejsedokumenter før ombordstigning på rejsen til Canada.

1.15 Hvad er Secure Flight til USA?
Som led i USAs indsats mod terror, føres der kontrol med alle flypassagerer. Senest 72 timer før afrejse skal der indsættes nedenstående informationer i din flyreservationen. Når du rejser med MyPlanet, sørger vi for dette ifm. reservationen af flybilletter.
  • Fulde navn
  • Fødselsdato
  • Køn

1.16 Skal jeg have visum, hvis jeg mellemlander i Australien?
Hvis din transit i en australsk lufthavn varer længere end otte timer, skal du have et ETA (Electronic Travel Authority) eller transit visum. Kontakt MyPlanet for yderligere information og hjælp.

2. FLYREJSEN

2.1 Hvor meget bagage må jeg medbringe?
Vær opmærksom på, at der er vægtgrænser for indtjekket bagage og håndbagage. Som kunde hos MyPlanet finder du dine regler på den rejseplan, du modtager sammen med rejsedokumenter.

2.2 Har jeg brug for en papirbillet?
Ved check in i lufthavnen skal du vise dit pas og dit bookingnummer. Bookingnummer er kombination af 6 tal/bogstaver og fremgår af din rejseplan.

2.3 Skal jeg genbekræfte min flybillet inden jeg flyver hjem fra ferien?
Det er ikke længere nødvendigt at genbekræfte din flybillet.

2.4 Hvor skal jeg sidde i flyet? Er vi sikre på at sidde sammen?
MyPlanet forsøger altid at opfylde dine ønsker til sæder. Dog er der flere og flere flyselskaber, som tager betaling for dette. Hvis vi har mulighed for at reservere sæder til dig, vil det fremgå af din rejseplan. 

Flyselskabet har altid ret til at flytte rundt på passagerer.

Det kan være en fordel at komme i god til check in.

2.5 Hvad får jeg at spise om bord på flyet?
Det er meget forskelligt, om der serveres mad om bord. Tjek hjemmesiden for dit flyselskab. Her finder du en beskrivelse af den service, der er om bord.

2.6 Kan jeg bestille speciel kost i flyet?
MyPlanet har mulighed for at bestille specielkost i flyet som fx børnemad, vegetar- eller diabetes mad. Tal med din rejsekonsulent om bestilling af dette.

2.7 Hvad må jeg tage med om bord på flyet?
Der er skærpede regler for håndbagage, herunder væsker. Se venligst Københavns Lufthavns hjemmeside under bagage og sikkerhed.

Der må ikke medbringes ferske madvarer i hverken håndbagagen eller i indtjekket bagage.

2.8 Kan jeg tjekke ind online hjemmefra?
For nogle flyselskaber er dette muligt. Se nærmere på hjemmesiden for dit flyselskab.

2.9 Hvad er APIS?
USA kræver af sikkerhedsmæssige årsager en række oplysninger fra rejsende forud for indrejse. Disse oplysninger kaldes Advance Passenger Information, APIS. Ved check-in (online eller i lufthavnen) skal nedenstående oplyses:

  • Fulde navn (som det fremgår af dit pas)
  • Fødselsdato
  • Køn
  • Nationalitet
  • Pasnummer
  • Udløbsdato på pas
  • Navnet på det land hvor dit pas er udstedt
  • Bopælsland
  • Adresse hvor du skal bo under opholdet

2.10 Vi skal skifte fly undervejs. Er der tid nok?
Lufthavnene og flyselskaberne samarbejder omkring fastsættelse af mindstetiden for skift mellem to fly, såkaldt transit. MyPlanet overholder altid disse tider, når vi reserverer flybilletter. Så JA, der er tid nok.

2.11 Hvad gør jeg, hvis mit fly bliver forsinket, og jeg ikke kan nå at skifte for at flyve videre?
Så skal du kontakte flyselskabet i lufthavnen. De vil hjælpe dig videre.

2.12 Hvad gør jeg, hvis min bagage ikke kommer frem eller er blevet beskadiget?
Du skal kontakte flyselskabet i den lufthavn, hvor du er. De kan spore din bagage og fortælle, hvornår den vil ankomme.

Hvis din bagage er blevet beskadiget, skal du sørge for at udfylde en rapport, inden du forlader lufthaven. Den skal du bruge til din rejseforsikring.

2.13 Skal jeg selv tage bagagen i transitlufthavnen?
I USA skal du selv bære din bagage igennem tolden i den første amerikanske lufthavn, du lander i. Også selv om du blot er på gennemrejse (i transit).

For alle andre lande vil du blive oplyst nærmere omkring dette ved check in. 

3. LEJE AF BIL ELLER AUTOCAMPER/MOTORHOME OG HOTELLER, ETC.

3.1 Hvordan virker en MyPlanet voucher?
En voucher virker som betaling for hoteller, ture, biludlejning, togbilletter, autocamper, motorhome mv., som du har bestilt og betalt hjemmefra. Ved aflevering af din voucher kan leverandøren se, hvad du har bestilt og betalt for hjemmefra.

3.2 Hvor finder jeg betingelserne for leje af min autocamper (motorhome)?
Du kan se regler for din leje i PDF-filen "betingelser", som er medsendt din ordrebekræftelse.

3.3 Er der selvrisiko på min billeje eller motorhome?
Dette er forskelligt fra land til land - og forskelligt fra selskab til selskab. Dine regler fremgår af dine betingelser i PDF-filen "betingelser", som er medsendt din ordrebekræftelse.

MyPlanet kan hjælpe med forsikring, så du minimerer selvrisikoen ved leje af køretøj i udlandet.

3.4. Skal mit barn sidde i en autostol?
Du kan læser mere om reglerne for brug af autostole i USA's her.
Se reglerne for brug af autostole i Canada her.
Snak med din rejsekonsulent om reglerne for brug af autostole i andre lande.

3.5 Der står kun én fører på billejen. Men vi er to, der skal køre?
For leje af bil via MyPlanet er der altid inkluderet minimum to førere. Du kan se yderligere information i dine betingelser. Dette kan du se i PDF-filen "betingelser", som er medsendt din ordrebekræftelse.

3.6 Har jeg betalt for envejs-leje?
Det varierer meget mellem udlejningsselskaberne, om envejs-leje er inkluderet. Tjek i dine betingelser. Dette kan du se i PDF-filen "betingelser", som er medsendt din ordrebekræftelse.

3.7 Hvordan får jeg et internationalt kørekørt?
Du får et internationalt kørekort hos Borgerservice i din kommune. Medbring kørekort og et pas-foto. Koster omkring 30 kr.

3.8 Er morgenmad på hotellet inkluderet i prisen?
Morgenmad er generelt ikke inkluderet på hoteller i USA, Canada, New Zealand og Australien. Såfremt det er med, vil det fremgå specifikt på jeres bekræftelse.

3.9 Hvordan kommer jeg til/fra lufthavnen?
Vi du gerne hjemmefra have styr på transporten, så kan MyPlanet i de fleste lufthavne hjælpe med at komme til/fra lufthavnen i form af shuttlebus, taxi eller limousine. Ellers tjek på lufthavnens hjemmeside.

4. VÆRD AT VIDE, NÅR DU ER FREMME

4.1 Hvordan er vejret og temperatur på mit rejsemål?
Se mere omkring vejret der, hvor du skal hen hos DMI, Danmarks Metereologiske Institut

4.2 Hvilke kreditkort kan jeg bruge og hvordan med kontanter?
I Australien, New Zealand, Sydafrika, Canada og USA er VISA kort og Master Card meget udbredt. Det er altid godt med lidt kontanter til f.eks. drikkepenge, en flaske vand eller andre småting. 

Hvis du hæver kontanter i udlandet, tager de fleste banker et gebyr. Spørg din bank for det præcise beløb.

4.3 Hvad skal jeg bruge af sko/vandresko/støvler på min tur?
Det kommer helt an på hvilken tur du skal på! Men generelt anbefaler vi at have lukkede sko på til vandreture. Enten gummisko eller vandresko.

4.4 Kan jeg drikke vandet på rejsemålet?
I Australien, New Zealand, Sydafrika, Canada og USA kan vandet fra hanen drikkes. Spørg evt. på hotellet, campingpladsen eller en lokal, hvis du er i tvivl. 

4.5 Hvad skal jeg forvente at betale lokalt?
I USA skal du ofte på hoteller i større byer betale for parkering samt på nogle "resort"-hoteller er der et "resort gebyr", der eksempelvis kan dække WI-FI, håndklædeservice ved swimmingpoolen og parkering.

I Australien, New Zealand og USA findes der et fåtal af betalingsveje og broafgifter.

4.6 Hvad skal jeg betale i drikkepenge?
I Canada og USA skal du beregne ca. 15% i drikkepenge til serveringspersonale.

I Sydafrika, New Zealand og Australien er det velset at give drikkepenge til guider samt når servicen har været ekstra god.

5. PROBLEMER UNDERVEJS

5.1 Hvad gør jeg, hvis der opstår problemer undervejs?
Sker der noget undervejs, så kontakt den lokale agent/leverandør, som kan hjælpe på stedet.

Kontaktoplysninger fremgår af dine rejsedokumenter.