På cykeltur i det grønne NZ

Kom tæt på den enestående new zealandske natur på denne 8 dages guidede cykeltur på Coromandel halvøen beliggende på Nordøen. Sydøen har ry for at være den smukkeste af de to øer, men set fra en cykelsadel er Nordøen at foretrække. Her er ingen høje bjerge - til gengæld bliver du rigt belønnet med de smukkeste udsigter over havet og grønklædte new zealandske bakker, hvor fårene græsser fredfyldt. Coromandel halvøen er kendt for sin uspolerede og meget afvekslende natur.

Cykelturen betegnes som "afslappet" med to moderat udfordrende dage, hvilket betyder, du skal være vant til at cykle, men du behøver ikke være Tour de France-rytter for at deltage på denne tur. Tværtimod. Vejene er primært gode asfaltveje og terrænet er relativt fladt med enkelte stigninger. Du bor på gode hoteller og lodger undervejs på turen, din bagage bliver kørt fra ét overnatningssted til det næste, og hele vejen er firmaets bus bagtrop. Så hvis kræfterne ikke slår til en dag, er du til enhver tid velkommen til at stige af cyklen og i stedet få et lift i bussen.

Du kan vælge mellem forskellige cykeltyper, som alle skal lejes inden afrejsen fra Danmark. Kontakt os for mere information om cykeltyperne


8 dage fra kun kr. 17.000

Pr. person i delt dobbeltværelse

1/7
Beskrivelse

Dag 1: Auckland

Hele gruppen mødes før frokost. Du får en grundig orientering om den næste uges tid, og alle cyklerne rettes til, så de passer jer. Der er en kort cykeltur rundt i Auckland, så alle bliver bekendte med cyklerne og får en fornemmelse af, hvad de næste dage bringer. Der er fælles middag i aften, hvor du kan lære dine medrejsende at kende.
Overnatning på The Sebel, Auckland

Cykelleje er ikke inkluderet i prisen. Prisen afhænger af, hvilken cykel du vælger, men vil typisk ligge på ca. kr. 1.500,- pr. person for hele turen.

Prisen inkluderer

8 dage fra kun kr. 17.000
Pr. person i delt dobbeltværelse
  • 8 dages guidet cykeltur inkl. engelsktalende guide, alle overnatninger, de fleste måltider samt "følgebil" til at transportere bagagen - og dig, hvis du bliver træt.