Lasse Klejnstrup
Rejsekonsulent
Kontor: Århus
Rejseerfaring
Australien: Western Australia, Northern Territory, Queensland, New South Wales, South Australia
New Zealand: Nord- og Sydøen
USA: New York, Californien, Arizona, Utah, Nevada
Krydstogt: Caribien
Min interesse for at rejse startede tidligt, men passionen for rejselivet blev for alvor tændt i 2004, da min kæreste og jeg rev et år ud af kalenderen og rejse til New Zealand og Australien. Vi startede i New Zealand, hvor vi købte en bil. Den blev vores andet hjem i seks måneder, hvor vi udforskede både Nord- og Sydøen på kryds og tværs. Undervejs fandt vi steder at arbejde, hvilket gav os mulighed for at lære de lokale "kiwier" at kende. De lokale er utrolig venlige, imødekommende og hjælpsomme. De er også meget stolte af deres smukke land, og viser det gerne frem til besøgende.
I Australien tilbragte vi 3 måneder. Vi kørte, sammen med andre backpackere, i bil fra Perth til Darwin. Mange fravælger vestkysten, når de rejser til Australien, men dette tyndt befolkede område byder på noget af Australiens mest fantastiske natur. Fra Darwin fortsatte vi sydpå til Alice Springs og videre til Adelaide. Vi fløj derfra til Cairns og kørte ned langs østkysten til Sydney. På den måde fik vi en god fornemmelse for landet natur og kultur, samt ikke mindst dets mange meget forskellige muligheder.
Denne rejse gav mig lyst til mere, og knap var jeg kommet hjem, før den næste rejse var på tegnebrættet. I 2007 sad jeg igen i et fly på vej mod New Zealand. Planen var at vandre nogle af de vandreruter, min kæreste og jeg ikke nåede, sidst vi var der. Også denne rejse var en bragende succes, og vi er helt enige om, at vi skal tilbage til New Zealand igen.
Der var dog også andre rejsemål, der træk. Jeg har besøgt Thailand, Peru samt Ecuador, og i 2009 kørte jeg den klassiske tur i det vestlige USA. Fra Los Angeles via Palm Springs, Grand Canyon, Monument Valley, Arches National Park, Capitol Reef National Park, Bryce National Park, Zion National Park, Las Vegas, Death Valley og Yosemite National Park til San Francisco. Denne rute er perfekt for naturelskere, men også storbyentusiaster har meget at glæde sig til. For mig var højdepunktet helt sikkert Grand Canyon, men alle nationalparkerne er så absolut et besøg værd.
Siden er jeg blevet familiefar, og da ferien stod for døren i 2010 besluttede min kæreste og jeg at afprøve en for os helt ukendt ferieform: Krydstogt i Caribien. Vi havde vores 7 måneder gamle datter med, og jeg må indrømme, at jeg fik afkræftet alle mine fordomme om krydstogter. Det var fantastisk at have en fast, luksuriøs base på båden, hvorfra vi kunne opleve de spændende øer, skibet lagde til ved. På mange måder var det som at bo på et luksus-resort og vågne op et nyt sted hver dag. Krydstogt viste sig at være en rigtig god kombination af afslapning og nye indtryk - ikke mindst hvis man rejser med børn.
Lysten til at rejse er måske stærkere end nogensinde, og det er fantastisk at kunne rådgive kunder ud fra mine egne rejseerfaringer. Hvor rejsen går hen næste gang er stadig uvist - men mon ikke det snart er tid til endnu en tur til New Zealand?
Venlig hilsen
Lasse Klejnstrup
Lasse Klejnstrup har stor ekspertise indenfor