The Rockies i motorhome

Smaragdgrønne bjergsøer, brusende floder, himmelstræbende bjergkæder, uendelige skove, rullende bløde prærielandskaber og gode velafmærkede vandrestier. Dertil kommer hyggelige små bjerglandsbyer, gode veje og du har det bedste af de canadiske Rocky Mountains samlet på en rejse i motorhome.
Det hele er pakket ind i en rejseramme med motorhome og naturskønne campingpladser i nationalparker og provinsparker, så er du sikret en god naturoplevelse.

De canadiske Rocky Mountains i motorhome
Rejser i motorhome rundt i de canadiske Rocky Mountains kan gøres på mange måder, men nedenfor ser du vores forslag til en god rute med forskellige stops i Alberta og British Columbia-provinserne i Canada. Rytmen bestemmer du selv. Hvor mange dage du vil bruge de forskellige steder, om du måske vil lægge flere stop ind, eller om du vil køre en helt anden rute gennem Rocky Mountains og evt. kombinere Canada med nationalparkerne Glacier og Yellowstone i USA.

Motorhometuren rundt i "The Rockies" i Canada kan begynde med nogle dage på hotel i Calgary, hvor du har tid til at opleve byen. Du kan leje motorhome og begynde, men også slutte, rejsen i Calgary. Vancouver kunne være en mulighed. Du behøver ikke nødvendigvis at begynde og slutte i samme by. Det er muligt at begynde i Calgary og slutte i Vancouver eller omvendt.

Banff, Jasper, Glacier, Kooteney, Mt. Revelstoke, Yoho, Waterton
Nationalparkerne ligger tæt i det vestlige Canada. Du kan forlænge vores turforslag med en afstikker til Mt. Revelstoke og Glacier nationalparkerne og nogle af de mange skønne provinsparker som British Columbia er så rig på. Overvej også et besøg i Dinosaur-land ved Drumheller og Dinosaur Provincial Park på prærien øst for Calgary eller i verdens 5. største indkøbscenter, West Edmonton Mall, med 800 butikker, 15 biografer, ishockybane, indendørstivoli, minigolf og kæmpe badeland.

Camping i de canadiske Rocky Mountains i Canada
De canadiske Rocky Mountains har mange gode offentlige naturskønne campingpladser i nationalparker, provinsparker og offentlige skove. Dertil kommer de private pladser, hvor der ofte er swimmingpool. Vi har i rutebeskrivelsen foreslået nogle campingpladser, men der findes mange flere og mange forskellige, så der er noget for enhver smag.


15 dage fra kun kr. 7.195

Pris pr. person, når 2 voksne og 2 børn (2-11 år) rejser sammen.

1/8
Beskrivelse

Stop 1: Calgary

Du flyver fra Danmark til Calgary på den canadiske prærie, hvor du, når du lander i lufthavnen, kan se de majestætiske Rocky Mountains i horisonten. Brug nogle dage i Calgary, så du har tid til at opleve byen, hvorefter du kan få motorhomet og køre på opdagelse i bjergene.

Calgary er en af Canadas hurtigst voksende byer. Olien i Alberta trækker folk til. I 1988 var byen vært for vinter-OL, og det gamle OL-område i vestbyen er nu omdannet til et aktivcenter, hvor alle former for udendørsaktiviteter kan prøves. Fra minigolf, trampoliner, klatretårn og sommerbobslædeture til mountainbiking ned ad bakkerne med OL-skihopbakken i baggrunden.

Hvordan så Calgary ud for 100 år siden? Tag et skridt tilbage i tiden og besøg Heritage Park Historical Village. Du får et godt indblik i Calgary og livet på prærien omkring år 1900. Du kan tage på togtur med damplokomotiv, med sporvogn eller en tur på kampesøen i hjuldamper. Heritage Park Historical Village ligger i den sydlige udkant af Calgary og ikke langt fra highway 2.

Hvert år i den første hele uge af juli er Calgary på den anden ende. Byen fejre Calgary Stampede. En kæmpebyfest med rodeo, tivoli, levende musik og det hele pakket ind en cowboystemning med støvler og Stetson-hatte.

Pris pr. person, når 2 voksne og 2 børn (2-11 år) rejser sammen

Rejseperiode
Pris fra kr.
1. april - 30. april 2012 7.195
1. maj - 18. juni 2012 7.595
19. juni - 15. august 2012 12.275
16. august - 12. september 2012 8.275
13. september - 31. oktober 2012 7.550

Pris pr. person, når 2 voksne rejser sammen

Rejseperiode
Pris fra kr.
1. april - 30. april 2012 8.375
1. maj - 18. juni 2012 9.150
19. juni - 15. august 2012 16.575
16. august - 12. september 2012 10.550
13. september - 31. oktober 2012 9.075

Det er din tur. Rejseforslaget kan tilpasses netop dine ønsker og behov. Kontakt os for rådgivning og tilbud.

Prisen inkluderer

15 dage fra kun kr. 7.195
Pris pr. person, når 2 voksne og 2 børn (2-11 år) rejser sammen.
  • Fly Billund/København - Calgary tur/retur
  • Flyskatter
  • 1. nat på hotel i Calgary
  • 12-dages leje af 25 fods motorhome
  • Alle lovpligtige forsikringer
  • Køkkenudstyr + Personligt udstyr
  • Klargøring af motorhome
  • Lokale skatter
  • Administrationsgebyr og konkursdækning i henhold til Rejsegarantifonden

Tilkøb