^
  • Det kendte og mindre kendte

    22 dage fra kr. 33.400

  • Det kendte og mindre kendte

    22 dage fra kr. 33.400

  • Det kendte og mindre kendte

    22 dage fra kr. 33.400

  • Det kendte og mindre kendte

    22 dage fra kr. 33.400

  • Det kendte og mindre kendte

    22 dage fra kr. 33.400

Det kendte og mindre kendte

Oplev Australiens storbyliv i Sydney, den fantastiske natur i Gawler Range samt lokal vin og et rigt dyreliv ved Perth på denne spændende ferie.

22 dage fra kr. 33.400

Pris pr. person, når 2 voksne og 2 børn rejser sammen 
Fra kr. 37.900 ved 2 voksne. Tillæg i højsæson fra kr. 4.200
Prisen inkluderer: Fly, overnatninger, billeje og flere udflugter samt nogle måltider

Det kendte på dette forslag er Australiens dejlige storby Sydney med alle byens ikoner. Det mindre kendte er en helt ny wildlife-tur fra Sydney, Gawler Ranges vest for Adelaide og området syd for Perth. I sandhed en tur med både kendte og ukendte australske ikoner. 

Gawler Ranges
Gawler Ranges er en kæmpe naturoplevelse, men en velbevaret hemmelighed for andre end de lokale. Du kommer på en firedages tur (4WD) til kanten af civilisationen og i nærkontakt med dyrelivet. 

Kør-selv ferie
Fra Perth har vi en kør-selv-tur på programmet til dig. Du skal både smage vin og på delfin-cruise. I sandhed en tur med både kendte og ukendte australske ikoner.

Rejsens varighed, rute og oplevelser tilpasser vi naturligvis.

Lad dig inspirere, og kontakt os.

Få et tilbud

Rejsen dag for dag

Dag 1: Afrejse fra Danmark

Afrejse fra Danmark. Du flyver via stop i Østen, hvor det også er muligt at gøre ophold nogle dage inden rejsen går videre til Australien.

Det er muligt at gøre stop i Bangkok, Singapore eller Hong Kong.

Dag 2: Ankomst til Sydney

Efter flyveturen er det dejligt med en slentretur, og den kunne passende gå til området ved Operahuset.

Dag 3: Sydney

I dag begynder oplevelserne i Sydney for alvor, og det bliver på en guidet cykeltur rundt i byen. Heldagsturen starter i The Rocks, og du kommer bl.a. over Harbour Bridge og ser naturligvis også andre kendte seværdigheder. Undervejs får du en masse at vide om byen og seværdighederne.

Dag 4: Sydney Wildlife-tur

I dag skal du på en heldagstur til den fantastiske natur, der omgiver Sydney. Ved middagstid er der afgang mod bushlandet syd for Sydney, hvor du sammen en dygtig guide, vil gå på udkig efter kænguruer, koalaer og farverige papegøjer. Her er også gode chancer for at se de meget sky næbdyr. Efter en solid australsk aftensmad på en lokal pub, skal du på aften-gå-tur med lommelygte på udkig efter de nat-aktive dyr såsom vombatter og oposummer. Turen slutter i Sydney ved 22.00-tiden.

Dag 5: Sydney

I dag er der lagt op til en dag på egen hånd i Sydney. Tag en sandwich med i botanisk have, eller tag en færge til en af forstæderne og hils på de lokale "Sydney-boere".

Vi anbefaler...
Bridge Climb er et must i Sydney. At stå 134 m oppe på toppen af Sydney Harbour Bridge med udsigt ned over Operahuset er en helt enestående oplevelse. Der er rift om pladserne, så vi anbefaler, du reserverer turen hjemmefra.

Dag 6: Sydney - Adelaide

Adelaide er hovedstaden i delstaten South Australia. Snorlige gader gennemskærer den grønne by, som er nem at udforske til fods.

Du skal vide...
at det er en god ide at besøge Tandanya National Aboriginal Cultural Institute i Adelaide, hvis du er interesseret i aboriginal kultur.

Dag 7: Adelaide

Over halvdelen af den australske vinproduktion kommer fra South Australia, og på National Wine Centre of Australia i Adelaide kan du bl.a. lære noget om de forskellige druesorter og naturligvis smage på det færdige produkt.

Dag 8: Gawler Ranges

Du flyver fra Adelaide til Port Lincoln på halvøen Eyre vest for Adelaide. Her bliver du mødt af den guide, som du skal være sammen med de næste fire dage på en tur, der går til områder i det sydlige South Australia, der er velbevarede hemmeligheder for andre end de lokale. Fra Port Lincoln køres der til den lille by Wudinna i Gawler Ranges, og efter at have set Wudinna Rock, køres der til Kangaluna Camp, som er basen på denne firedages tur.

Hvis der er noget, som australierne er gode til, så er det at give os luksus- og naturoplevelser på samme tid. Det er teltene her i Kangaluna Camp et godt eksempel på. Teltenes indretning med bl.a. eget bad og toilet ligger langt fra de vante forestillinger om camping samtidig med, at du er på første parket til at opleve dyrelivet. Efter frokost fører guiden an på en tur til Mount Sturt og Corribinnie Lakes. Det er en eftermiddag med kængurugaranti, men du vil helt sikkert også se emuer og vombatter.

Dag 9: Gawler Ranges

Lake Gairdner er en kæmpemæssig saltsø nord for Gawler Ranges, og kun "tracks" fører dertil. Landskabet er så hvidt, at man næsten føler sig hensat til Sydpolen, hvis det ikke var for varmen og det røde landskab, der omkranser søen. På vejen tilbage til teltlejren stoppes der på en fårefarm, og det giver et indblik i, hvordan livet leves i de meget isolerede egne af Australien.

Dag 10: Gawler Ranges

Der er fugle overalt i teltlejren, og da der er registreret ikke mindre en 142 fuglearter i bush'en, er der virkelig noget at opleve, når guiden tager deltagerne med på "bird watching". Senere på dagen går turen til Gawler Ranges National Park, hvor du ser de meget særprægede klipper, Organ Pipes, og Mt. Wudinna, der er den største monolit i South Australia, men du kan også glæde dig til "wildlife" i store mængder.

Dag 11: Adelaide

Fra teltlejren i bushen køres der ud til kysten - nærmere bestemt til Baird Bay. Der sejles fem kilometer ud til en lagune i nærheden af Cape Radstock, hvor du får mulighed for at komme tæt på delfinerne, og senere finder guiden en anden lagune, hvor du kommer i nærkontakt med australske søløver. Efter frokost går turen til Streaky Bay og videre langs kysten til Ceduna. Fra Ceduna flyves der tilbage til Adelaide.

Dag 12: Adelaide - Perth

Afrejse fra Adelaide til Perth. Der bor kun 1,8 mio. indbyggere i Western Australia, og heraf bor de 1,3 mio. i Perth. Nord og øst for Perth fortoner civilisationen sig hurtigt, og mange vil sige, at det er her, at du finder "det ægte Australien".

Dag 13: Perth - Margaret River

Du afhenter en lejebil og påbegynder en seksdages kør-selv-tur til området syd for Perth. Denne første dag går turen til Margaret River. Første stop i dag er i Bunbury. I bugten ved Bunbury lever en flok delfiner på helt op til 100 medlemmer. - så du skal naturligvis på delfin-cruise! Efter cruiset og måske et besøg på det tilhørende Dolphin Discovery Centre, går turen videre via Busselton til Margaret River.

Dag 14: Margaret River

Dagen er til rådighed i området. Margaret River er kendt for sine vine, den gode mad og den afslappede livsstil. Her er skønne strande - hvoraf flere tiltrækker surfere fra hele verden - og smuk natur. Tag en tur til Cape Naturaliste, hvor du kan komme op i det lokale fyrtårn. Her er også flere vandrestier, hvorfra man ofte kan se hvaler i havet udfor kysten (september-december).

Dag 15: Margaret River til Pemberton

Fra Margaret River går turen videre til Pemberton, hvor du bl.a. bør besøge Warren National Park. De australske træer er blot ét eksempel på, at den australske flora er lige så overraskende som faunaen. Eukalyptustræerne vokser overalt i Australien og findes i mange forskellige størrelser, fra helt lave, krybende, buskagtige planter til meget høje træer. Karritræet er en af de højeste eukalyptusarter og kan ses i Warren National Park i umiddelbar nærhed af Pemberton, hvor træerne er omkring 90 m høje.

Dag 16: Pemberton - Albany

Undervejs fra Pemberton mod Albany bør du gøre et stop i Walpole-Nournalup National Park, hvor du finder de kæmpemæssige Tingle Trees. Her findes en "tree-top-walk", hvor du kan komme på en gåtur helt oppe mellem trækronerne - 40 meter over jorden! Øst for Walpole finder du den lille by Denmark, der dog ikke har noget som helt med vores fædreland at gøre.

Dag 17: Albany

Dagen er til rådighed i Albany. Du kan besøge hvalmuseet og hvis du er her mellem juni og oktober, kan du se både pukkel hvaler og de sydlige rethvaler lege i vandet udenfor Albany.

Dag 18: Albany - Perth

I dag kører du tilbage til Perth. Nord for Albany kan du besøge Stirling Ranges National Park, hvor der er flere gode vandreture. Tilbage i Perth afleveres bilen.

Dag 19: Perth

Dagen er til rådighed. Vi kan anbefale en guidet heldagstur til den smukkeste ø i Western Australia. Rottnest Island ligger 18 km fra Perth, og efter sejlturen og en tur rundt på øen i bus, kan du udforske øens spændende natur og dyreliv på egen hånd. Der er leje af cykel inkluderet i turen.

Dag 20: Perth

Hvis du har fået købt de sidste souvenirs, er det værd at tage en tur til Kings Park på toppen af Mt Eliza. Parken indeholder bl.a. botanisk have, skulpturer og mindesmærker, og byder ikke mindst på en flot udsigt over byen og Swan River. Perth har også adskillige museer og et glimrende akvarium, hvor du kan gå igennem en glastunnel, mens hajer, skildpadder og elegante rokker glider lydløst forbi omkring dig. Perth byder også på glimrende strande, og en række af landets bedste vinområder ligger i relativ kort afstand fra byen. Vi kan også anbefale en udflugt til den charmerende havneby Fremantle. Det tager ca. 30 minutter med færge fra Perths centrum.

Dag 21: Afrejse fra Perth

Der er afrejse fra Perth.

Dag 22: Ankomst i Danmark

Efter et flyskifte i Østen går turen videre mod Danmark, hvor du typisk vil ankomme først på dagen - mæt af oplevelser.

Kort

Pris pr. person

Rejseperiode Ved 2 voksne Ved 2 voksne og 2 børn
 Lavsæson  Fra kr. 37.900   Fra kr. 33.400 
 Højsæson  Fra kr. 44.300   Fra kr. 37.600 

Prisen inkluderer

  • Flyrejse, Danmark - Australien t/r
  • Flyskatter
  • Indenrigsstrækning, Sydney - Adelaide
  • Indenrigsstrækning, Adelaide - Perth
  • 16 overnatninger på gode turistklasse hoteller i Australien
  • Sydney Wildlife-tur inkl. let frokost eller eftermiddagskaffe, entré til nationalparken og transport fra/til hotellet
  • Cykeltur rundt i Sydney inkl. leje af hjelme, cykeltasker m.m.
  • Indenrigsstrækning, Adelaide - Port Lincoln t/r
  • 4-dages tur med guide til Gawler Ranges inkl. alle måltider og overnatning i permanent teltlejr
  • 6 dages AVIS-billeje Perth-Perth (gruppe C - Hyundai Elantra eller lignende) inkl. fri km, skatter, lovpligtig ansvarsforsikring, laveste selvrisiko, bilregistreringsafgift samt detaljerede vejkort og kørselsmanual
  • Delfin-cruise i Bunbury inkl. adgang til the Bunbury Dolphin Discovery Centre
  • Administrationsgebyr og konkursdækning i henhold til Rejsegarantifonden

Tilkøb

  • Dansk indenrigstilslutning
  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Visum
Højsæson

Højsæson i Australien er i folkeskolernes sommerferie samt fra december til marts. Australien er dog et stort land, og der er stor forskel på sæsonerne i de forskellige dele af landet. Går rejsen til Sydney, Adelaide, Melbourne og den sydlige del af landet, er den australske sommer fra december til februar en populær periode. Det centrale og nordlige Australien har derimod højsæson fra maj til september. 

Rejselængde og indhold

Rejsens varighed og indhold kan naturligvis tilpasses dine ønsker. Det samme kan antallet af rejsedeltagere.

Børn på rejsen

Priserne er baseret på børn i alderen 2-11 år, som overnatter i eksisterende senge sammen med voksne.

Flere oplevelser

Operahuset i Sydney

Ingen tur til Sydney uden at opleve Operahuset, men Operahuset kan opleves på flere måder.
1 time fra kr. 210

Guidet tur til Kangaroo Island

Bestil nu og spar!

Mød sæler, koalaer, pingviner, kænguruer og wallabies på denne to-dages tur til Kangaroo Island.
2 dage fra kr. 2.550

Dagstur til Margaret River

På denne tur kommer du til at nyde de frodige landskaber omkring Margaret River tæt på Perth.
Dagstur fra kr. 1.275

Flere oplevelser

  • Operahuset i Sydney

    Ingen tur til Sydney uden at opleve Operahuset, men Operahuset kan opleves på flere måder.
    1 time fra kr. 210

  • Guidet tur til Kangaroo Island

    Bestil nu og spar!

    Mød sæler, koalaer, pingviner, kænguruer og wallabies på denne to-dages tur til Kangaroo Island.
    2 dage fra kr. 2.550

  • Dagstur til Margaret River

    På denne tur kommer du til at nyde de frodige landskaber omkring Margaret River tæt på Perth.
    Dagstur fra kr. 1.275