Under OL 2000 promoverede Sydney sig på alverdens tv-skærme som en smuk og velfungerende multikulturel storby. Nogle år senere fik Thomas Fink muligheden for at dykke ned under det idylliske OL-image og for en stund være en del af en australsk hverdag i Sydney.
Tekst og foto: Thomas Fink
Formålet med opholdet i Australien var studier i filmproduktion på University of Technology Sydney (UTS). Selve UTS er i bedste OL-stil meget internationalt orienteret og multikulturelt. Således bestod holdet på et af mine fag af 18 internationale studerende fra 15 forskellige lande fordelt på seks kontinenter. Det var lærerigt og udfordrende at indgå i projektgrupper, hvor vi med baggrund i hvert sit kulturelle værdisæt tilførte idéer fra hvert sit land.
MyPlanet præsenterer
Thomas Fink tilbragte et år i Sydney, hvor han studerede filmvidenskab på University of Technology.
Osteklokken fra en almindelig dansk hverdag blev løftet, og der dufter faktisk også godt udenfor. Jeg blev dagligt præsenteret for helt nye holdninger og livsanskuelser, som jeg aldrig selv ville have udtænkt, og det var lærerigt at prøve at slippe sine egne danske værdier lidt og opdage verden på ny ud fra nye perspektiver. Efter min mening starter den egentlige rejse først, når dette aspekt bliver bevidst. Kulturerne konfronteres ikke bare i holdninger og værdier, men også i helt konkrete situationer, som når jeg eksempelvis lod min kinesiske studiekammerat bestille mad til mig og fik serveret vandmænd, tang og fiskehoveder med gloende varm grøn te.
Fornemmelse for dovenskab
Selve den australske hverdag kunne være svær at finde på UTS, men den oplevede jeg til gengæld dagligt i forstaden Manly, hvor jeg boede. Her startede dagen ofte i bedste aussie-stil med en tur i bølgerne på surfbrættet allerede ved solopgang. Det var en ubeskrivelig fornemmelse at glide ned ad en gennemsigtig lyseblå Stillehavsbølge, før dagens pligter kaldte, og surfing synes komplet forankret i australiernes respekt for naturen og afslappede livsholdning.
Ligesom eskimoerne har mange forskellige navne for sne, fordi det spiller en stor rolle i deres kultur, så har australierne uendeligt mange forskellige ord for det at slappe af eller være doven: "Keepin' it mellow", "chillin' out", "taking it easy", "cruzin' around", "hanging out" m.fl. Livet i Manly er som ved mange andre kystvendte forstæder centreret omkring stranden, og det er blevet en helt livsstil for mange australiere. Her er livet mere afslappet end i det centrale Sydney, og her er der tid til at nyde australske glæder som dykning, surfing, vandring i nationalparkerne og grillaftener med VB's.
"Mate" kontra jantelov
Men hvorfor fungerer mødet mellem australierne og os "udlændinge" så godt, som det gør? En af de væsentligste grunde må efter min mening netop tilskrives australiernes åbne, selvironiske og afslappede livsholdning. Bekymringer og dybere eftertanke ligger ikke australierne lige for, og det giver plads til en glad, positiv og afslappet mentalitet, hvor fremmede kulturer opfattes som noget interessant og lærerigt.
Dette kommer til udtryk i det for en dansker lettere fjollede ord "mate" (kammerat), som på overfladen virker som et tilsyneladende ubetydeligt ord, der placeres i slutningen af enhver sætning. Men jeg mener alligevel, at ordet vidner om dybere kulturelle lag og om en af de væsentligste forskelle fra skandinavisk kultur: En umiddelbar åbenhed og venlig respektfuldhed over for nye mennesker uden hensyntagen til janteloven. Alle kalder hinanden "mate", og alle virker til at betragte hinanden som "mates".
Jeg syntes først, at det var virkelig besynderligt, at fremmede mennesker på gaden pludselig snakkede til en - hvad vil de? Hvad er de ude efter? Men det er blot lokale "mates", som lige vil høre, hvor man er fra og vil veksle et par venskabelige ord. Der behøver ikke at være en oplagt grund til interaktion med tilfældige mennesker på gaden, og det skaber en rar og harmonisk social atmosfære, hvor interaktion ikke blot er et redskab, men et mål i sig selv.
Under overfladen
Det er let at få Sydney til at lyde som et venligt multikulturelt paradis uden paradokser og bekymringer, og det er unægtelig også den fornemmelse, man har, når man trisser rundt med et surfbræt under armen på en solbeskinnet strand i Manly. Men under "no worries, mate-overfladen" ligger der en fortrængt barsk virkelighed, og et par af byens bydele vidner om en sørgelig historie.
Den forsømte backpackerhovedstad, Kings Cross, opstod i sin tid som et underholdningsmekka for amerikanske soldater på "rest & recover-ophold" fra Vietnamkrigen, og prostituerede teenagere, fordrukne sjæle og piercede narkomaner vælter stadig rundt her. Et par boomerangkast herfra ligger Central Business District (CBD), hvor stilrene jakkesæt, skinnende attachemapper og vindfaste frisurer præger det skyggebelagte gadebillede mellem skyskraberne.
Bydelen Redfern er tilholdssted for en stor del af Sydneys 30.000 aboriginere, som naturligvis stadig finder det svært at integrere deres 50.000 år gamle stammekultur i et stadigt mere amerikaniseret, businessagtigt Sydney. Hvordan skal et folk, hvis oprindelige sprog ikke indeholder ordet penge, nogensinde kunne omstille sig til et liv for foden af Joakim von Ands pengetanke i downtown Sydney? Hvordan skal en aboriginer med baggrund i "the lost generation" nogensinde kunne se en ny-australier i øjnene med et "No worries, mate"?
Derfor synes Sydney ikke helt i harmoni. Et andet paradoks findes i en stram indvandrerpolitik, som sammen med stærkt kritiserede flygtningelejre heller ikke stemmer helt overens med det glade OL 2000-image af en velfungerende multikultur og med en gennemsnitsaustraliers åbne, venlige attitude.
Nok er Sydney på mange måder et integreret, velfungerende multietnisk samfund og en international smeltedigel med kulturer fra alle verdens hjørner, men det rokker ikke ved, at der stadig findes paradokser under byens moderne, glade overflade og stolte multikulturelle identitet.